Ejerforeningen Lodsgården og Boligexperten A/S kan sende breve, påmindelser og andre meddelelser direkte til din e-mailadresse, hvis du er tilmeldt digital post hos Boligexperten. Så slipper du for at tømme postkassen og holde øje med vigtige meddelelser vedr. din lejlighed. Det er både hurtigere end almindelig post, nemt og bedre for miljøet – og du sparer endda 65* kroner i kvartalet i brevpost-gebyr.
Dine fordele med digital post:
- Spar 65* kroner i kvartalet i brevpost-gebyr
- Få al din kommunikation fra fra ejerforeningen og Boligexperten samlet ét sted
- Slip for at tømme postkassen og gemme breve
- Bidrag til et grønnere miljø og mindre CO2-udledning
Hvordan tilmelder du dig?
Du tilmelder dig ved sende en mail med teksten “Digital post”til helle@boligexperten.dk og skriv i mailen at du vil tilmelde dig digital post. Husk at anføre lejlighedsnummeret som er anført øverst på dette brev som reference.
Har du fået dette brev vie e-mail?
Du er i så fald allerede tilmeldt digital post og behøver ikke at foretage dig noget.
Hvis du ønsker at modtage fysisk post fra ejerforeningen og Boligexperten, så kan du stadig det. Men fremover koster det 65 kroner* i kvartalet i brevpost-gebyr at modtage fysisk post.
Har du spørgsmål?
Ring til os Helle Larsen på 33 29 12 55 hverdage mellem 10-14 – så hjælper vi dig videre.
Med venlig hilsen
Ejerforeningen Lodsgården og Boligexperten A/S
*
På generalforsamlingen i 2017 blev det besluttet at vi kommunikerer digitalt. Baggrunden for forslaget var først og fremmest grundet de meget store udgifter til papir, kuverter og porto. Samtidig er udbringningshastigheden hos Postnord blevet væsentlig forlænget, hvor udsendelse via e-mail derfor kan ske både langt hurtigere og langt billigere.
Imidlertid er der langt flere end forventet – nemlig 33% – som har fravalgt digital kommunikation, hvorfor der ikke opnås den forventede besparelse. Faktisk koster det medlemmerne over 7.000 kr. om året at der er så mange som ikke er tilmeldt digital post.
Det er rimeligt, at de medlemmer som har valgt en løsning der giver foreningen nogle direkte omkostninger, også skal betale for den meromkostning som denne ekstraydelse pålægger foreningen. Vi har beregnet at udgiften er mindst 65 kr. i gennemsnit pr. kvartal.