Referat fra dialogmøde den 25/9-2018

Referat fra dialogmøde vedr. svømmebassinet tirsdag den 25/9-2018

Afholdtes i Lodsgårdens selskabslokale


Til stede var 12 ejere og 2 lejere

Resumé
Bestyrelsen har fået en del henvendelser fra beboere, som ikke er helt trygge ved at benytte svømmebassinet. For at få afklaret præcist hvilke forhold som giver utryghed, som vi kan arbejde videre med, inviteredes alle, som har interesse i svømmebassinet – det er uanset om man er ejer eller lejer, om man selv er bruger/ønsker at være bruger eller om man har børn og børnebørn som bruger bassinet – til et dialogmøde tirsdag den 25. september kl. 17 i selskabslokalet.

Referat
Blandt de fremmødte var der desværre ikke nogen af de som havde henvendt sig og udtrykt bekymring. Kommentarerne fra forsamlingen var derfor mest gisninger om hvad det var som gjorde visse brugere utrygge.

Det var primært 2 forhold som gjorde sig gældende:

  1. Manglende gelænder ved trapperne. Vi kom frem til at hvis man er lidt usikker på benene kan det være vanskeligt at kommet op i oprejst stilling når man er kommet op ad trappen.
  2. Manglende holdepunkter i den dybe ende. Der kan være brug for lige at få et fast greb om kanten . Det kunne man med de gamle fliser, da de dels var ru oig dels have en opadgående bøjning. De nye fliser er helt plane og af glat granit.

Forsamlingen kom frem til at der inden starten på næste sæson skal etableres et fast gelænder ved trappen i den lave ende af bassinet. Bestyrelsen havde allerede arbejdet lidt med en sådan løsning og der findes ikke nogen standardgelændere som passer hertil, hvorfor det skal fremstilles. Prisen for et sådan ligger på omkring 10.000 kr.

Sikkerhed og tryghed er noget som vi har høj fokus på, så bestyrelsen besluttede at sætte dette i gang.

For sat løse udfordringen med faste holdepunkter i den dybe ende af bassinet blev det foreslået at påsætte en skridsikker belægning. Sådanne vil kunne fås i selvklæbende materiale for meget små penge, hvorfor bestyrelsen også sætter dette i gang.

Mødet sluttede kl. 17.40

Referent
Knud Berggreen