Som tidligere besluttet, er der nu opsat en hjertestarter i Lodsgårdens vaskeri. Vaskeriet er aflåst, men alle beboere i Lodsgården har adgang til området hele døgnet alle ugens dage.
Hjertestarteren er af den type, som forklarer med stemme på dansk hvad man skal gøre i løbet af et genoplivningsforsøg.
Kursus
Selv om hjertestarteren giver instruktion undervejs i genoplivningsforsøget, kan man godt stå og være i tvivl om hvad man skal foretage sig, når man kommer ud for at en person falder om. Vi vil derfor undersøge muligheden for afholdelse af kursus i hjerte-lungeredning.
Interesserede i et sådan kursus bedes give uforbindende forhåndstilmelding til ejerforeningens formand, Knud Berggreen, Lodsgården 1A, 1, 111 – enten ved en seddel i postkassen eller en e-mail til lodsgaarden@lodsgaarden.dk med angivelse af navn, adresse og telefonnummer.