Hjertestarter

Lodsgårdens hjertestarter er placeret i opgangen Lodsgården 1B og er tilgængelig hele døgnet alle ugens dage.

Hjertestarteren er af den type, som forklarer med stemme på dansk hvad man skal gøre i løbet af et genoplivningsforsøg.

 
Kursus

Selv om hjertestarteren giver instruktion undervejs i genoplivningsforsøget, kan man godt stå og være i tvivl om hvad man skal foretage sig, når man kommer ud for at en person falder om. Vi anbefaler derfor ejerforeningens beboere om at deltage i et kursus i hjerte-lungeredning. Der er flere organisationer som med mellemrum afholder sådanne kurser, og de annonceres ofte i Dragør Nyt eller ved opslag forskellige steder i kommunen.

Ejerforeningens bestyrelse vil undersøge muligheden af at arrangere et kursus. Interesserede i et sådan kursus kan give uforbindende forhåndstilmelding til ejerforeningens formand, Knud Berggreen, Lodsgården 1A, 1, 111 – enten ved en seddel i postkassen eller en e-mail til lodsgaarden@lodsgaarden.dk med angivelse af navn, adresse og telefonnummer.